Køkkenet

KokkenEfterskole_Koekken

Køkkentjans på Helgenæs Naturefterskole

Eleverne hjælper med madlavning og oprydning

Koekkenpersonale_Efterskole

MAden og køkkenet er efterskolens hjerte

Se mere

Køkkenet på Helgenæs Naturefterskole

Køkkenet på Helgenæs Naturefterskole udgør hjertet i vores hverdag!

I køkkenet finder medarbejdere og elever ro og hygge – her er der tid til smil og en hyggelig snak om mad og alt, der rør sig på efterskolen.

Stephane og Stine

Alt imens der skramles med gryder, sovsen bobler, stegen bruner, bolledejen hæver, opvasken kører og oprydningen ordnes, så har køkkenchefen Stephane overskud til at lave sjov og bage en ekstra kage.

I grøntafdelingen står Stine og laver de dejligste salater, skaber skønne frugtanretninger og styrer pålægget til aftensmaden. Eleverne flokkes om Stine, når der er udsigt til et stykke frugt, eller der skal hjælpes med at skrælle gulerødder.

Undervisning i køkkenet

Alle elever på Helgenæs Naturefterskole indgår i undervisning i køkkenet, hvor de lærer om alt fra rengøring, hygiejne, indkøb og sammensætning af menu til behandling af råvarer, madlavning, og de får mulighed for at komme med gode ideer.

Daglige måltider

Morgenmad, frokost, aftensmad, aftenkaffe og hyggelige mellemmåltider. Der er mange muligheder for at “tanke op” i hverdagen på efterskolen. Stephane og Stine sørger sammen med elev-gruppen for, at der er spændende retter og tilbehør, så du altid kan finde noget, du kan lide. Også vegetarerne får egne retter, så vi sikrer, at alle får en god og sund kost.

Og en god kage får vi skam også ofte, når det fantastiske køkkenpersonale tryller med deres færdigheder, ingredienser og gode humør.