Efterskolernes Dag

Se mere

Efterskolernes dag 2018

Vi byder velkommen til Efterskolernes dag  den 30. september mellem klokken 13 og 17.

Kom og mærk efterskolestemningen på Helgenæs Naturefterskole. Her kan du få en rundvisning på hele skolen og opleve vores helt unikke beliggenhed i vandkanten ved Ebeltoft Vig.

Oplev vores linjefag og hør eleverne fortælle om fællesskabet, rejserne og alle oplevelserne ved et efterskoleophold.

Der vil være mulighed for at snakke med både nuværende og tidligere elever, vores forstander samt fag- og linjefagslærerne på skolen, så du kan få svar på alle de spørgsmål, der kan være om et år på netop vores efterskole.

 

Program på dagen:

  1. Kom på rundvisning med en af vores elever og hør, hvordan det er at gå på Helgenæs Naturefterskole.
  2. Se vores elever i kajakken eller på stand up paddle board, og prøv en tur på vores moutainbikebane.
  3. Smag på vildt som vores jagthold har skudt og tilberedt.
  4. Lær om den islandske hests unikke gangarter og se hestene i aktion med vores elever, måske har du lyst til en tur på vores helt nye ridebane.
  5. Smag en friskfanget fisk og prøv at binde din egen flue og bliv en del af fiskefællesskabet.
  6. Mød både faglærere og lærerne fra de forskellige naturlinjer og få svar på alle dine spørgsmål.
  7. Slut af ved bålet, hvor klassen Global Nature fortæller om deres helt særlige linje, deres oplevelser fra 14 dage ”alene i Norges vildmark” og hør om den forestående tur til Tanzania samtidig med at du nyder lækkerier fra bålet!

Adressen er Vængesøvej 3, 8420 Knebel – tilmelding ikke nødvendigt.

 

Vi glæder os til at se jer :0)

Helgenæs Naturefterskole samling

Efterskole med ridning

Efterskole med masser af sammenhold

Personale Helgenæs Naturefterskole

Efterskole med Nordisk Friluftsliv linje

Fiskelinje på naturefterskole